Kontakt os  l  For nytilflyttere
FORSIDE GFØ VEJLAUGET VEJPROJEKTET AKTIVITETER KLIMAGRUPPEN KALENDER HISTORIE KONTAKT LINKS NYHEDER
Nyheder


24-09-2018

Arbejdsdag søndag d. 7. oktober 2018 kl 11.00

Kære alle beboere på Kongedybs- og Prøvestens Alle

Så er der godt nyt fra bestyrelserne!

Vi holder arbejdsdag den 7.10. 2018, kl. 11.00, hvor vi skal montere de nye vejbump. Det bliver dejligt at få dem på plads, så vi kan få dæmpet trafikken. Der køres til tider fuldstændigt vanvittigt på vejene. Vi skal rense kantsten og luge regnbede, så vi kan komme i gang med beplantningen, som er planlagt til at gå i gang i midten af oktober, samt beskære træer, hvis vi kan nå det. Vi kommer nok til at måtte lægge et par timer mere fx. på nogle hverdage mellem 16.00 – 19.00. Mere information følger på nyhedsmail og Facebook.

Vi havde jo godt nok lovet, at I skulle slippe for arbejdet med at luge og klargøre regnbedene, men vores entreprenør har været forsinket med færdiggørelsen af vejen, således at ukrudtet har nået at få så godt fat, at vi ikke kan plante, før der er luget.

Vi ses den 7.10. 2018 kl. 11.00 ved bænken foran Kongedybs Alle 16, og spørg gerne, hvis noget er uklart.

De bedste hilsner,

Vejlavet og GFØ






Grundejerforeningen Øresund · Kongedybs Allé og Prøvestens Allé · kontakt@gforesund.dk